For dig, som køber kurser m.m.
Handelsbetingelser
Virksomhedens juridiske oplysninger
Marketingbasen
Dr. Louises Vej 4
9600 Aars
CVR.: 36 00 34 80
E-mail: kontakt@marketingbasen.dk
Telefon: +45 52 38 07 99
Indehaver og dataansvarlig: Judith H. Jensen
Virksomhedens hovedkontor
Himmerlandsgade 48, Kld.
9600 Aars
Danske onlinekurser er en del af Marketingbasen.
Købsvilkår hos Danske onlinekurser
Priser
Vores priser kan ændres af omstændigheder, som Marketingbasen ikke har indflydelse på, f.eks. valutaudsving eller ændret moms. Alle priser er ekskl. moms, medmindre andet er oplyst.
Betalingskort
Danske onlinekurser (Marketingbasen) modtager betaling med VISA-Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard. Derudover vil du kunne betale med Apple Pay, Google Pay og Klarma.
Der tages forbehold for trykfejl ved oplyste priser.
Betaling
Al betaling finder som udgangspunkt sted i det øjeblik, du placerer din ordre i vores webshop eller på vores online kursusplatform. Beløbet hæves på dit betalingskort i umiddelbar forlængelse af dit køb.
Ved manuel fakturering har du op til 7 dages betalingsfrist. I tilfælde af manuel fakturering vil du først få adgang til materialet, når din betaling er registreret på vores bankkonto.
Al kursusdeltagelse opkræves som udgangspunkt også online, men skulle det foregå manuelt, skal vi have registreret din betaling senest 14 dage før afholdelse af kursus/arrangement.
Betalingsbetingelser for medlemskaber/abonnementer hos Danske onlinekurser
Som betalende medlem hos Danske onlinekurser betaler du fortløbende for dit månedsmedlemskab, typisk 1 gang om måneden. Beløbet opkræves automatisk, og betalingen ophører ikke, før du aktivt afmelder dit abonnement på kursusplatformen med det login, du er tildelt.
Opkrævning af manglende eller afviste betalinger
Danske onlinekurser udsender betalingspåmindelser, såfremt betalinger afvises for evt. medlemskab eller ratebetalinger på andre produkter og kurser. Disse påmindelser sendes i et fast interval og et vist antal gange. Såfremt du ikke har fået bragt betalingen i orden (f.eks. opdateret dit betalingskort) forbeholder vi os retten til at lukke for din adgang til dit medlemskab, uden yderligere forudgående varsel. Dette gælder både adgang til online materiale, kurser, adgang til lukkede netværksgrupper m.m. Evt. optjente bonusser eller lignende medlemsfordele vil bortfalde i samme øjeblik, som der lukkes for adgangen.
Fastlåsning af priser på abonnementer hos Danske onlinekurser
Du er altid garanteret prisen på dit medlemskab til den pris, som du er indmeldt til. Udbudsprisen på indmeldingstidspunktet* er gældende for hele din uafbrudte medlemsperiode.
*Er du meldt ind med en rabat på den første periode af dit medlemskab, er det normalprisen for typen af medlemskabet på indmeldelsestidspunktet, som du bliver garanteret. Skulle du være blevet tilmeldt et abonnement med en prøveperiode, enten gratis eller til nedsat pris, vil den ordinære pris på indmeldingstidspunktet træde i kraft efter endt prøveperiode, medmindre du opsiger medlemskabet før udløb af prøveperioden.
Fortrydelsesret
Din fortrydelsesret på køb af medlemskab(er) og online produkter hos Danske onlinekurser ophører i det øjeblik, produktet er leveret. Det vil i praksis sige, at der ikke er fortrydelsesret på online produkter, som bliver leveret til dig, eller som du får adgang til i umiddelbar forlængelse af købet, og på samme måde bortfalder din fortrydelsesret på medlemskab af Danske onlinekurser det øjeblik, du har logget dig ind på kursusplatformen, da produktet/ydelsen dermed betragtes som taget i brug.
Opsigelse af abonnementer hos Danske onlinekurser
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Din løbende betaling ophører i det øjeblik, du opsiger dit abonnement. Du opkræves ikke fremadrettet og har adgang til dit køb, indtil din abonnementsperiode ophører. Ved månedlig betaling er det typisk efter indeværende måned eller 28-30 dage (afhængigt af hvornår på måneden du opkræves, og hvornår du har opsagt dit abonnement). Ved årsabonnement ophører abonnementet efter udmelding, når du har været medlem i samlet set et år.
Værd at vide, inden du opsiger et abonnement hos Danske onlinekurser
Ved opsigelse af et abonnement hos Danske onlinekurser skal du være opmærksom på, at du mister retten til den pris, du er indmeldt med. Hvis du f.eks. er indmeldt/tilmeldt et abonnement til intropris, og prisen siden din indmeldelse er steget, vil din pris ved gentilmeldelse blive højere end den, du har på udmeldingstidspunktet.
På kursusplatformen kan du i velkomstmodulet finde information om, hvordan du opsiger dit abonnement, eller du kan kontakte Danske onlinekurser på mail: support@danskeonlinekurser.dk.
Adgang til online materiale hos Danske onlinekurser
Køb af enkelte onlinekurser
Du har adgang til dine købte kurser i den periode, som er nævnt eller valgt ved køb af det enkelte kursus. Perioden kan være forskellig. Danske onlinekurser kan f.eks. have forskellige priser for kurserne, som er afspejlet i hvor lang periode du har adgang til kurset. Dette vil fremgå tydeligt ved købet af kurset. Ved udløb af perioden vil du kunne modtage et tilbud om forlængelse af din adgang til materialet/kurset.
Betalende medlemmer med fortløbende medlemskab
Du har adgang til det tilhørende online materiale, så længe du er betalende medlem. Videomateriale må ikke downloades eller kopieres på anden vis. Downloadede arbejdsark, præsentationer eller lign. må beholdes og fortsat bruges til udelukkende eget brug efter endt medlemskab. Materialet må altså ikke videregives, videresælges eller kopieres.
Adgang for flere personer til Danske onlinekurser
Ethvert medlemskab hos Danske onlinekurser gælder kun 1 person. Såfremt I er flere personer fra samme virksomhed, forening eller organisation, der ønsker adgang til materialet hos Danske onlinekurser, kan I kontakte Judith H. Jensen for at høre nærmere om mulighederne. Skriv til info@danskeonlinekkurser.dk eller ring til Judith på telefon 52 38 07 99 (hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00).
Ophavsret
Alt undervisningsmateriale, hvad enten det drejer sig om køb af enkeltkurser eller materiale til medlemmer hos Danske onlinekurser, er beskyttet af loven om ophavsret. Du har derfor ikke ret til at kopiere vores kursusmateriale, slides, arbejdsark, videoer, bøger, lydfiler eller e-bøger.
Rådgivning, opgaveløsning og andre tilkøb
Som medlem hos Danske onlinekurser kan du tilkøbe rådgivning og opgaveløsning hos Judith H. Jensen (Marketingbasen) og tilknyttede samarbejdspartnere, herunder Danske onlinekurser instruktører. Du finder information om tilkøbsmuligheder på vores hjemmeside www.danskeonlinekurser.dk, når dette udbydes.
Marketingbasen er ikke ansvarlig for samarbejdspartneres udførelse af opgaver og rådgivning. Den enkelte virksomhed/udbyder påtager sig ansvaret for dette i købsøjeblikket. Såfremt du ikke har været tilfreds med opgaveløsning eller rådgivning købt via Danske onlinekurser kanaler hos ekstern udbyder eller samarbejdspartner, er du velkommen til at skrive til info@danskeonlinekurser.dk, så vi gennem dialog med dig se, om vi kan finde en løsning. For regler om ansvar, priser m.v. gælder dette dokument for opgaver eller rådgivning, der udbydes af Judith H. Jensen fra Marketingbasen.
Det udleverede materiale er til dit eget brug, og medmindre andet er skriftlig aftalt, har du kun personlig brugsret til materialet.
Afholdelse af tilkøbt rådgivning
Al tilkøbt rådgivning skal som udgangspunkt afholdes senest 3 mdr. fra købsdato. Kunden er selv ansvarlig for at booke en tid hos Danske onlinekursers rådgivere inden for denne tidsfrist. Der ydes ikke kompensation for overskydende rådgivning. En evt. restance kan hverken ombyttes til kontanter eller andre produkter/ydelser. Såfremt der er tilkøbt eller man på anden vis har fået tildelt løbende rådgivning skal denne rådgivning afholdes jvf. de betingelser, som er nævnt på siden/i materialet for tildeling eller køb af rådgivningen. Det kan f.eks. være en vis mængde månedlig rådgivning eller tilsvarende. Såfremt det nævnes at rådgivning skal afholdes inden udløb af måneden skal dette overholdes. Der ydes ikke kompensation for rådgivning, som ikke er afholdt indenfor specifikke tidsfrister.
Tildelt, eller på anden vis optjent, gratis rådgivning
Rådgivning der er tildelt gratis eller på anden måde optjent, f.eks. via loyalitetsprogram, konkurrencer, challenges, givet som bonus mm. kan hverken ombyttes til kontanter eller andre produkter/ydelser. Rådgivningen kan ikke opdeles, men skal bookes og afholdes samlet. Det betyder, at man f.eks. ikke uden forudgående aftale kan opdele 60 minutters rådgivning til 4 møder á 15 minutter. Her vil man skulle booke et møde på 60 minutter.
Bonusser
I forbindelse med salgskampagner, challenges, tilbud mm. kan Danske onlinekurser inkludere forskellige bonusser, som f.eks. rådgivning, adgang til udvalgte forløb/kurser mm. Hvis disse bonusser er betinget af tilmelding til et af Danske onlinekursers medlemskaber eller lign., som betalt medlem, så kan rådgivningen tidligst afholdes eller som udgangspunkt bruges i det øjeblik første betaling er registreret hos Danske onlinekurser.
Oppetid og tilgængelighed af online materiale - Danske onlinekurser
Vi bestræber os på en så høj oppetid (og adgang til online materiale) hos Danske onlinekurser som mulig. Vi samarbejder med en stabil udbyder, som har en gennemsnitlig oppetid på mere end 97 %.
Vi yder ikke økonomisk refusion for nedetid på serveren hos kursusudbyderen. Såfremt der opleves en nedetid på mere end 12 sammenhængende timer, forlænger vi dit eksisterende medlemskab med 1 dag som kompensation, såfremt du har købt tidsbegrænset adgang til et kursus, forløb eller har et fortløbende medlemskab.
Det må forventes, at der indimellem kan opleves mindre perioder med nedetid, mens systemer opdateres på kursusplatformen. Præcis som du kender det fra webhoteller m.v. i dag. Såfremt du oplever nedetid ud over det rimelige, er du altid velkommen til at kontakte os på support@danskeonlinekurser.dk, så vil vi naturligvis se på sagen og finde en løsning.
Ansvar
Judith H. Jensen og samarbejdspartnere (herunder instruktører, samarbejdspartnere og undervisere hos Danske onlinekurser) kan ikke drages til ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af vores samarbejde eller rådgivning.
Salg til mindreårige
Alle ydelser, kurser og rådgivning hos Danske onlinekurser og Marketingbasen kan frit købes af alle, som har et gyldigt kreditkort, Apple Pay, Google Pay eller lign. Vi sælger ikke indhold, som er forbeholdt en bestemt aldersgruppe. Alle, som har brug for vores ydelser, produkter og rådgivning er velkommen til at handle hos os.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse: info@danskeonlinekurser.dk
Tvister
Ved tvister, som det ikke er lykkedes os at løse, kan du forsøge at nå frem til en udenretslig tvistbilæggelse. Vi anbefaler, at du henvender dig til Forbrugerombudsmanden, forbrugerombudsmanden.dk eller pr. post til: Forbrugerombudsmanden, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Vi følger Forbrugerombudsmandens anbefalinger. Du kan også benytte dig af en online tvistbilæggelsesløsning for klagesager, som er tilgængelig på EU-kommissionens hjemmeside. For information om, hvilke rettigheder du har som kunde, anbefaler vi dig at besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.
Persondatapolitik
Marketingbasen er ansvarlig for behandling af de personoplysninger, du giver os, såsom navn, adresse, telefonnummer samt e-mailadresse. Vi behandler dine personoplysninger for at kunne administrere dine køb, i markedsføringsøjemed ved hjælp af blandt andet elektroniske kommunikationstjenester samt for at kunne udvikle vores produkter og tjenester.
Som led i vores markedsføring analyserer vi oplysninger, heriblandt personoplysninger, vedrørende dine køb og din aktivitet på vores sider på sociale netværk samt på vores hjemmeside (for information om de cookies, vi benytter os af, læs vores cookie- og persondatapolitik). Vores markedsføring kan derfor i mange tilfælde udformes, så den passer netop til dig. De oplysninger, som vi analyserer, kan f.eks. være seneste køb, betalingsmåde og kontosaldo, hvis du har registreret en kreditkonto hos os samt anden information, du som kunde har oplyst os. Vi kan gemme dine personoplysninger i markedsføringsøjemed, ifølge ovenstående, i op til tre år efter at dit kundeforhold til os er ophørt.
Ved køb af produkt(er) fra vores sortiment, registrering af kreditkonto hos os, bestilling af vores online produkter, kurser og medlemskab samtykker du til ovennævnte behandling af dine personoplysninger. Du kan helt eller delvist tilbagekalde dit samtykke ved skriftligt at tage kontakt til: support@danskeonlinekurser.dk.
Det er frivilligt at give personoplysninger. Hvis du ikke ønsker, at dine personoplysninger skal benyttes til direkte markedsføring, beder vi dig om at enten maile til support@danskeonlinekurser.dk eller ringe til 52 38 07 99 og meddele os dette. Du har som kunde ret til, efter skriftlig anmodning til Marketingbasen, at få information om, hvilke personoplysninger vi har registreret om dig, og hvordan disse oplysninger benyttes. Du har også ret til at kræve, at vi retter eller fjerner fejlagtige oplysninger om dig. Dette kan dog betyde at der lukkes for dine købte produkter, som f.eks. onlinekurser, freebies m.m. Der ydes ikke kompensation for tab i forbindelse med lukning af disse.
Forplejning – kurser med fysisk afholdelse
Medmindre andet er angivet på de enkelte kursusundersider, er kursusprisen inkl. kursusmateriale og forplejning. Forplejningen omfatter typisk mad og drikkevarer, tilpasset arrangementets type og varighed. Dette oplyses i beskrivelsen af det enkelte arrangement.
Betaling for kurser skal finde sted i det øjeblik, du køber en billet eller kursusplads i vores webshop hos Danske onlinekurser.
Afbestilling – kurser med fysisk fremmøde
Hvis du er forhindret i at deltage på et af vores kurser, kan du altid overdrage din plads til en kollega fra samme firma som dig. Det kræver dog, at det er samme kursus, by og dato, som du selv skulle have deltaget på. Såfremt du videregiver din billet til en anden person, skal du informere Danske onlinekurser herom, senest 2 hverdage før, kurset eller arrangementet afholdes, på mail: support@danskeonlinekurser.dk. Vi skal bruge fornavn, efternavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den person, der deltager i stedet for dig.
På vores kurser med fysisk afholdelse får du refunderet 50 % af kursusprisen, hvis du afmelder dig senest 20 hverdage før kursusstart. Herefter er tilmelding bindende, og kursusprisen refunderes ikke.
Ombooking – kurser med fysisk fremmøde
Hvis du gerne vil deltage på kurset en anden dag end den, du oprindeligt er tilmeldt, kan du foretage en ombooking senest 20 hverdage før afholdelsesdagen. Du kan dog maks. ombooke 1 gang uden at betale kursusafgift.
Udeblivelse – kurser med fysisk fremmøde
Hvis du udebliver fra kurset uden at melde afbud inden for fristen på de 3 uger eller videregiver din billet eller kursusplads til en anden, fastholdes din fakturering på de 100 % af kursusprisen.
Aflysning af kursus, forløb, rådgivning eller arrangement
Vi bestræber os altid på at afholde vores kurser som planlagt. Vi forbeholder os dog ret til at aflyse et kursus, hvis underviseren bliver syg, eller der er for få tilmeldinger til kurset. Skulle det ske, at vi bliver nødt til at aflyse kurset, sørger vi naturligvis for at hjælpe dig med at finde en ny kursusdato, der passer ind i din kalender, eller at refundere kursusprisen. Dette gælder både for online kursusforløb, enkelte kurser, rådgivning eller arrangementer med fysisk fremmøde. Hverken Danske onlinekurser, Marketingbasen eller undervisere/instruktører kan drages til ansvar for tilmeldte kursisters eventuelle tab eller udgifter (direkte som indirekte) i forbindelse med et kursus/arrangement, der bliver aflyst. Dette gælder også evt. udgift til hotel, transport m.m.
Force Majeure
Marketingbasen er fritaget for påtale for at undlade at opfylde sin forpligtelse ifølge denne aftale, hvis forsømmelsen skyldes udefrakommende omstændigheder, se nedenfor, og denne omstændighed forhindrer, vanskeliggør eller forsinker udførelsen.
Fritagende omstændigheder kan være bl.a. men ikke begrænset til myndigheders foranstaltninger eller forsømmelse, ny eller ændret lovgivning, konflikt på arbejdsmarkedet, blokade, brand, oversvømmelse, øvrige naturfænomener, epidemier, sabotage, eller ulykker af større omfang. I force majeure indgår myndighedsbeslutninger, som påvirker markedet eller produkter negativt, f.eks. restriktioner i indikation, advarselstekster, salgsforbud etc.
Øvrigt
Vi politianmelder alt bedrageri og dataindbrud/hacking samt forsøg på disse. Vi forbeholder os retten til at afvise din ordre eller ophæve dit køb, i tilfælde af at vi har grund til mistanke om bedrageri, dataindbrud og/eller andet misbrug af vores site og materiale. Dette gælder også for uretsmæssig kopiering af indhold i kursusmateriale, freebies, guides og tilsvarende. Uanset, hvilket format der er tale om.
Disclaimer
Intet på denne side, vores hjemmeside, eller noget af vores indhold eller kurser er et løfte om eller garanti for bestemte resultater. Alt materiale relateret til Danske onlinekurser, på danskeonlinekurser.dk og vores kursusplatform stilles til rådighed alene med henblik for information, og vi antyder ikke, at du vil kunne opnå nogen bestemte resultater. Dine resultater vil variere og afhænge af mange faktorer. At følge et enkelt råd inden for en enkelt markedsføringsdisciplin vil sjældent kunne stå alene som redskab til at øge kundetilgang eller salg. I al Danske onlinekursers materiale, herunder videoer, vil du blive præsenteret for den enkelte instruktørs tilgang til emnet, og denne kan ikke betragtes som den eneste løsning, da al markedsføring er en dynamisk proces, som hele tiden udvikler sig. Al forretning indebærer risici, og ingen handling bør blive foretaget alene baseret på den tilgængelige information fra Danske onlinekurser.
Som udgiver af information går vi ikke ind i nogen form for rådgiver-klient-forhold med læserne eller seerne (dette kan dog tilkøbes hos de enkelte instruktører). Som udgiver er vi ikke ansvarlige for fejl eller udeladelser.
Danske onlinekurser tager forbehold for eventuelle trykfejl.