Lav nemt og gratis indbydelser på computeren

Nov 12 / Judith Jensen
Når du skal invitere til fest, holde børnefødselsdag eller holde et arrangement i din lokale forening kan du nemt og gratis lave dine egne invitationer på computeren. At lave dine egne indbydelser på computeren kan gøres på flere måder, afhængigt af din kreativitet, grafiske færdigheder og de ressourcer, du har til rådighed.

Her i artiklen finder du en række tips, som hjælper dig med at vælge det rette designprogram, som kan lette dit arbejde markant, når du skal holde en fest og lave en fødselsdagsinvitation, som du let kan downloade og printe.

Lad os se på en række populære programmer, som du kan bruge til at designe dine personlige kort og fødselsdagsinvitationer, bryllupsinvitationer m.m. 

Word eller Google Docs egner sig bedst til simple print-selv indbydelser

Brugerfladen i både Word og Google Docs er bedst egnet, som tekstprogram. Du kan godt bruge Word eller Google Docs til at designe simple invitationer, som ikke kræver noget særligt af det grafiske udtryk.

Når du bruger Word til at designe indbydelser, flyers, brochurer m.m. vil du ofte opleve at det kan være svært at komme i mål med at lave flotte invitationer til din fest. 

Selvom du kan redigere og tilpasse elementer, som f.eks. marginer i både Word og Google Docs er programmerne oftest ikke det første valg, hvis du skal lave en flot invitation, som indeholder flere af dine egne fotos. 

Word eller Google Docs er et godt valg til dig, som skal lave simple invitationer, som indeholder mest tekst og få grafiske elementer og få billeder.

Arbejder du ofte ved forskellige computere anbefaler jeg dig at bruge Google Docs fremfor Word, så du nemt kan tilgå og tilpasse dine invitationer online.

Lav unikke og personlige print-selv invitationer online med Canva

Canva er et brugervenligt designprogram, som du kan anvende gratis online. Når du vil lave flotte invitationer med dine fotos og andre grafiske elementer anbefaler jeg dig at bruge Canva, som er super nemt at bruge.

Med Canva kan du nemt lave personlige og unikke fødselsdagsinvitationer, invitationer til bryllup eller lave din egen invitation til konfirmationen.

Når du vil have høj designfrihed og adgang til en masse skabeloner til invitationer, hvor du bl.a. nemt kan indsætte og redigere dine egne billeder er Canva det oplagte valg. Du kan nemt lave din egen stil, som passer til netop temaet for din store fest.

Canva gør det nemt at komme i mål med et lækkert design, som imponerer dine venner og familie og den øvrige gæsteliste. 

Du kommer langt med den gratisudgaven af Canva, som også indeholder hundredvis af færdige print-selv skabeloner, som kan tilpasses enhver slags fest.

Mulighederne for at indsætte grafiske elementer og gøre din inbydelse unik med dekoration i form af stickers, ikoner, clipart m.m. er mange. Også i gratisudgaven af Canva.

Du kan nemt finde en skabelon, som du kan tilpasse og bruge til at lave en flot og unik invitation til enhver begivenhed, som dine gæster kan beundre. 

For de fleste privates og foreningers vedkommende vil man oftest kunne klare sig med en gratis udgave af Canva. 

Få printet personlige invitationer og fotobøger hos en onlinetjeneste, som f.eks. Vistaprint

Hos onlinetjenester, som f.eks. Vistaprint kan du designe og få printet både fotobøger, kalendre, takkekort og indbydelser til livets store fester, runde fødselsdage, konfirmation m.m. Du kan ikke selv udskrive dine designs selv, men istedet får du dem trykt og leveret med posten.

Kvaliteten hos Vistaprint er god, men du skal særlig være opmærksom på omkostningen på fragt, når du handler.

Design professionelle tryksager med Adobe InDesign

Adobe InDesign er et professionelt grafisk program, som bruges til at opsætte tryksager, som f.eks. flyers, brochurer, pjecer, skilte, bannere, bøger, magasiner, prislister og meget mere. Programmet koster et månedligt abonnement hos Adobe. Prisen afhænger af om du har adgang til hele pakken af grafiske programmer fra Adobe eller har købt Adobe InDesign alene.

Som privatperson, forening eller mindre virksomhed vil det i langt de fleste tilfælde være et overkill at anvende et program, som Adobe InDesign, medmindre du alligevel har adgang til programmet eller at du/I opsætter mange tryksager, som skal printes hos et trykkeri. Printer du selv dine fødselsdagsinvitation og øvrige indbydelser vil du med fordel kunne bruge et program som Canva.

Ønsker du at få trykt/printet din bryllupsinvitation og øvrige tryksager professionelt anbefaler jeg at du enten kontakter dit lokale trykkeri for at afklare, hvilke krav de har til den printfil du skal aflevere til dem.

Alternativt kan du overveje at opsætte dit design hos en af de mange onlinetjenester, som f.eks. Vistaprint, hvis du ønsker at designe din invitation et sted, hvor du også kan få printet andre ting, som f.eks. bordkort, kalendre m.m. 

Skån miljøet ved at sende din invitation via e-mail eller dele din invitation online

Skån miljøet ved at gemme dine invitationer, som PDF-filer, download designet til din computer og send din invitation til gæstelisten via e-mail. Du kan også gemme invitationen, som en billedfil i Canva og dele din invitation online via Messenger, i en Facebookgruppe eller lignende.

Kom i gang med at lave en flot indbydelse i Canva

Judith Jensen

Har mere end 15 års erfaring med grafisk design og produktion, herunder design af hjemmesider, logoer og opsætning af tryksager.

Indehaver af Danske onlinekurser.
Skabt med